Tina Christiansen

 

 

 

Fionian Quartet

 

Tina Christiansen - Cembalo/orgel

 

Tina Christiansen er uddannet med højeste karakter ved Det Jyske Musikkonservatorium med orgel som hovedfag hos professor Ulrik Spang-Hanssen i 2011. På Kandidatuddannelsen desuden cembalo som 2. hovedfag hos cembalist Lars Colding Wolf. Efterfølgende to års studier i Solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium samt ved Musikhögskolan i Malmö hos organist Anders Johnsson afsluttende med debut i 2013.

 

Tina har spillet koncerter over store dele af Europa og Asien (Danmark, Norge, Sverige, Polen, Ungarn, England, Skotland, Tyskland, Østrig, Holland, Italien, Spanien, Letland og Rusland) og har desuden været finalist og prismodtager ved flere konkurrencer i ind - og udland.

 

Tina har modtaget Thøger Rasmussens Mindelegat, Viggo Makwarth og Hustru Veronika Makwarths Musiklegat, Ejnar Hansen Prisen samt støtte fra Johan Otto Wroblewskis Fond, Entreprenør Marius Pedersens Fond og DOKS' Gramex Midler.

Deltagelse i masterclasses hos Dame Gillian Weir (GB), Nigel Allcoat (GB), Leo van Doeselaar (NL), Paolo Crivellaro (I), Winfried Bönig (DE), Ullrich Böhme (DE), Michele Croese (I), Eric Lebrun (F), Marie-Louise Langlais (F), Hans Fagius (SE), Bjørn Andor Drage (N), Thomas Trotter (GB), m.fl.

 

Inden for barokmusik har Tina spillet adskillige kammermusikkoncerter samt medvirket i oratorieopførelser med Aarhus Bach Selskab, CD-indspilninger med Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester samt koncerter med Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Ensemble Zimmermann, BaroqueAros og Det Danske Ungdomsensemble.

 

Tina er desuden ansat som organist ved Ansgars Kirke i Odense.

 

Se mere på www.tina-christiansen.dk